Lokal familiebog Lassan

Lassan er en lille idyllisk by ved floden Peene med ca. 1.400 indbyggere; den ligger overfor øen Usedom mellem Wolgast og Anklam i Kreis Ostvorpommern.

Sognet Lassan med Sct. Johannes kirke er centrum for nabolandsbyerne Lassan-Vorwerk, Buggenhagen, Silberkuhle, Papendorf, Jamitzow, Klotzow, Wangelkow, Warnekow, Pulow, Klein Jasedow og Waschow. Men der kom også tilflyttere til Lassan  fra andre landsbyer og byer i nærheden; de findes i kirkebøgerne under døbte børn og viede. Derfor indeholder kirkebøgerne folk fra hele området mellem Greifswald, Wolgast og Anklam og fra øen Usedom.

Kllk for at forstørre © GeoBasis-DE/M-V 2010

Fra følgende (primær-)kilder er der foreløbig samlet oplysninger om 28.200 personer og mere end 7.700 familier indtil ca. 1860. Der arbejdes videre med kilder frem til 1890.

• Kirkebog Lassan 1709 – 1749: døbte, konfirmerede, viede
• Kirkebog Lassan 1750 – 1821: døbte, konfirmerede, viede
• Viede Lassan 1792 – 1899
• Døbte Lassan 1792 – 1899
• Begravede Lassan 1792 – 1899
• Skattelister og gårdoversigter i byen Lassan.
• Vejvisere for byen Lassan 1791

Følgende (andenhånds-)kilder:

• Die Historie der Stadt Lassan fra 1862, skrevet af Karl Viohl.
• Beiträge zur Lassaner Heimatgeschichte, Interessengemeinschaft Heimatgeschichte Lassan e.V.
• Güter, Herrenhäuser und Familien um Lassan, skrevet af Klaus Berge og Bernd Jordan
• Supplerende oplysninger fra brugere af databasen

Detaljerede oplysninger om kilderne ligger hos sidens forfatter.

Undersøgelserne er planlagt til at fortsætte med kirkebøgerne fra sognene Anklam, Bauer/Wehrland, Pinnow-Murchin, Ziethen, Schlatkow/Quilow, Rubkow/Bömitz og Groß Bünzow, og i landsarkivet i Greifswald. Det er mit mål at bearbejde og sammenkoble oplysninger fra disse nabosogne, så man senere kan søge i hele regionen. Det kan een mand ikke overkomme alene, så hjælpere er velkomne.

Jeg skylder sognepræsten i Lassan, hr. Philip Graffam en særlig tak, fordi han med stor tålmodighed lod mig få adgang til disse vigtige kirkebøger og tillod at gøre dem tilgængelige digitalt.

I databasen er registreret alle personer, der forekommer i kirkebøgerne; disse er om muligt samlet i familier. Enkeltpersoner, der ikke er linket til en familie, er ofte faddere, men også egentlige familiemedlemmer med ufuldstændige navne. Først fra 1792 er kirkebogsindførslerne nogenlunde sådan organiseret, at familierne bliver identificerbare. De ældste kirkebøger er desuden delvis i en meget dårlig forfatning. Det skaber også problemer, at de ældste kirkebøger rummer meget sparsomme oplysninger. For- og efternavne blev i et vist omfang brugt med stor digterisk frihed og fantasi, kirkebogsførere uden kendskab til lokale forhold måtte selv skabe en fonetisk form til de ofte plattyske navne.

For at lette forståelsen er jeg begyndt at citere originalteksten i de ældste kirkebøger. Mange efternavne findes i op til ti forskellige versioner. De vigtigste efternavnsvarianter er medtaget som alias-navne, så de er søgbare ligesom de traditionelle navneformer. Fornavne overtages i den originale form fra dåbsregisteret, også hvis der senere er blevet tilføjet eller fjernet fornavne, eller hvis disse blev lavet om.

Man skal principielt være kritisk overfor alle data. Først når navn, sted, erhverv og familierelationer er evalueret i flere sammenhænge, vil oplysningerne nå en vis troværdighed.

En særlig bøn til alle, der bruger databasen: send en mail, hvis De har fundet yderligere oplysninger - eller fejl i databasen. Den er jo kun et øjebliksbillede og vil blive opdateret løbende. Tak til alle, der har hjulpet.

Forfatter: Christian Boose, medlem i
Verein für Computergenealogie e.V.
Die Maus, Gesellschaft für Familienforschung in Bremen, e.V.
Pommerscher Greif e.V. - Verein für pommersche Familien- und Ortsgeschichte

Følgende har hjulpet med digitaliseringen af originalteksterne:
Irmela Geibel,
Gabi Neumann,
Bärbel Borchardt,
René Herrmann,
Thomas Schultz.

.Genealogi-Program: Gen-Plus